Har du set et miniature tentakelmonster i dit ferskvandsakvarium? Bare rolig - det er et fascinerende ferskvandsdyr kaldet hydra, som er relativt nemt at håndtere. Læs videre, mens vi fortæller om, hvad hydra er, og om et par naturlige metoder til at fjerne dem uden at skade dine dyr, planter eller gavnlige bakterier.
Hvad er Hydra?
Disse små ferskvandsorganismer af slægten Hydra er fjernt beslægtede med vandmænd, koraller og søanemoner. De vokser op til 1 cm og varierer i farve fra gennemsigtig hvid til grøn og lysebrun. Ligesom en søanemone har hydra en stilk eller fod, der hæfter sig på overflader (som planter, hårde overflader eller glas), og en mund i den anden ende, der er omgivet af lange, fløjlsagtige tentakler. Disse tentakler har stikkende celler, som bruges til at lamme og fange deres bytte.
Forskere har længe været interesseret i hydra'er på grund af deres "udødelige" celler og stærke regenerative evner. Hvis en hydra deles i stykker, regenereres hvert fragment og bliver til en ny, individuel hydra. De kan også formere sig aseksuelt ved at producere knopper eller seksuelt ved at skabe æg.
Grøn hydra (Hydra viridissima) har et unikt, symbiotisk forhold til den fotosyntetiske Chlorella-alge, som er ansvarlig for dens grønne pigment.
Hvordan kom hydra ind i mit akvarium? Vores erfaring viser, at hydra ofte ligger i dvale i akvarier i mange måneder, men så blomstrer bestanden op, når du begynder at fodre kraftigt med baby saltvandsrejer. Det er muligt, at hydraen er fulgt med fra akvariedekorationer, vandplanter, sten eller drivtømmer, der stammer fra et inficeret akvarium. Hydra kan også blive introduceret, hvis du indsamler levende foder, planter eller hårde materialer fra naturen.
Er hydra farligt for mennesker? Nej, de stikkende celler er for svage til at påvirke mennesker. Hvis man forsøger at røre dem, trækker de hurtigt deres tentakler tilbage og samler sig i en kugle for at undgå at blive angrebet af større dyr.
Er hydra dårlige for akvarier? Hydraer er bagholdsjægere, der kan lide at spise mikroorme, insektlarver og små krebsdyr (f.eks. cyklop, dafnier, skrubber og babysoljerrejer). Det er vores erfaring, at de er en naturlig del af akvarieøkosystemet og synes ikke at have stor indflydelse på bestanden af babyfisk og rejer. Voksne er for store til at blive spist, og yngel har en stærk flugtreaktion, der får dem til at ryste væk fra enhver stimulans, som f.eks. en stikkende tentakel.
Sådan slipper du af med Hydra
Medmindre du har en sikker hånd og en meget lille hydra-population, anbefales det generelt ikke at fjerne dem manuelt. Hvis du ved et uheld bryder nogle stykker af hydraen af, vil de vokse til nye hydraer. I stedet anbefaler vi først, at du nedsætter mængden af foder, der kommer i akvariet. Når hydra ikke får nok mad, vil de fleste af dem sulte ihjel og til sidst forsvinde. Overvej at målfodre fiskene eller at bruge foderskåle til rejer for at forhindre, at maden spredes i hele akvariet. Desuden vil regelmæssige vandskift og grussugning for at fjerne overskydende mad være med til at reducere bestanden til et umærkeligt niveau.
En anden naturlig metode til fjernelse er at tilføje rovdyr til at æde hydraen. Du kan prøve næsten alle altædende eller kødædende fisk, der er små nok til at bemærke hydraen - f.eks. guppyer, mollyer, bettafisk, paradisfisk og guramier. Hvis fiskene ikke synes at spise hydraen, kan du prøve at reducere fodringen for at vække deres appetit.
Akvarier med voksne fisk og snegle får sjældent store hydra-populationer, fordi hydra er en bekvem kilde til levende føde.
Hydra er særligt fremtrædende i akvarier med yngel, der vokser ud, og i akvarier med kun rejer, fordi vi bevidst overfodrer dem med hydra-størrelse som baby saltrejer eller pulveriseret yngelfoder. Desuden fjerner vi normalt alle potentielle rovdyr, der er store nok til at æde både yngel og hydra. Heldigvis kan du tilføje snegle (som ramshorns-, dam- og spixi-snegle), der gerne spiser hydra, men som er for langsomme til at gå efter babyfisk og rejer. Desuden gør sneglene et godt stykke arbejde med at rydde overskydende mad op, som ikke bliver spist af ynglen.
Folk foretrækker ofte at bruge kemiske behandlinger (f.eks. aformningsmidler eller planariamidler) for at dræbe hydra, men mange af disse metoder er ikke sikre for snegle, rejer, fisk, planter og
Hvis du har lært noget nyt af dette blogindlæg, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev for at få vores gratis, lærerige artikler og videoer om ferskvandsakvarier.