Akvarier kan være meget forskellige i størrelse og besætningsgrad, så det giver god mening, at folk ønsker at kunne tilpasse filtreringen til deres behov. De fleste filtre - såsom HOB-filtre (Hang-on-back), hjørneboksfiltre, indvendige filtre, beholderfiltre og sumpfiltre - kan ændres ved at ændre de typer filtermedier, der anvendes indeni. Filtermedier henviser til de forskellige lag af materialer, som akvarievandet filtreres igennem, inden det returneres til akvariet. Læs videre for at få mere at vide om de forskellige typer medier, deres funktioner og hvilke du bør bruge.
1. Mekaniske filtermedier
Mekanisk filtrering består af svampe, skumpuder og filtertråd, der fysisk filtrerer snavs fra vandet, ligesom et kaffefilter. Mekaniske medier er porøse, så vandet stadig kan strømme igennem dem, og porernes størrelse bestemmer, hvilken størrelse partikler der fanges i materialet. Grove svampepuder med store porer er gode til at blokere de fleste affaldsstoffer som f.eks. fiskelort og døde blade, og når de bliver fulde af affald, kan du klemme dem ud i gammelt akvarievand og genbruge dem igen og igen. De tilstopper heller ikke så hurtigt, så du behøver ikke at rengøre dem konstant. Vi bruger ofte svampepuder til at erstatte de engangsfilterpatroner, der følger med mange akvariesætfiltre.
Hvis du stadig ser små partikler flyde rundt i akvariet og ønsker at få krystalklart vand, kan du prøve at tilsætte en fin poly-pude eller filtertråd. Dette mekaniske filtermedie har en meget fin porøsitet, der kan fange de mindste dele af flotsam og jetsam i dit akvarium. Fordi flosspuderne er meget tætte af design, kan de let tilstoppes og bør udskiftes, når de bliver brune i farven. Både den grove svampepude og den fine polypude kan tilpasses ved at skære dem til i mindre størrelser, så de passer perfekt til dit filter.
Fin poly-pude (til venstre) og grov svampepude (til højre) til mekanisk filtrering
2. Biologiske filtermedier
Biologisk filtrering henviser til brugen af gavnlige bakterier og akvarieplanter til at forbruge de giftige kvælstofkemikalier fra fiskeaffald og dermed rense vandet. Fordi gavnlige bakterier vokser på enhver overflade i akvariet, der er godt iltet, er filteret et primært sted at øge bestanden. Biologiske medier (f.eks. bioringe og biokugler) har masser af porøse eller komplekst mønstrede overflader, der tjener som "bolig" for bakteriekolonien. (Faktisk vokser de gavnlige bakterier også let på de grove svampepuder, der anvendes til mekanisk filtrering). Biomediernes form giver også vandet mulighed for at strømme frit gennem dem, så bakterierne får mere ilt. Akvarieklumper kan med tiden dække disse overflader, så rengør biomediet hver 1-3. måned ved forsigtigt at vinge eller skylle det i gammelt akvarievand, indtil snavset falder af. (Hvis du bruger løse biomedier, der ikke leveres i en pose, skal du lægge dem i en filtermediepose for at gøre det lettere at tage dem op og rengøre dem).
Akvarie bio ringe til biologisk filtrering
3. Kemiske filtermedier
Kemisk filtrering har evnen til at fjerne forurenende stoffer og visse kemikalier fra vandet. Den mest almindelige type er aktivt kul, som er et meget porøst trækul, der let absorberer medicin, garvesyre og andre urenheder. Aktivt kul til akvarier leveres normalt i løse granulater og skal være indeholdt i en filtermediepose. Vi foretrækker at bruge mediepuder med kul, fordi de er lettere at håndtere, kan skæres ned til en tilpasset størrelse og giver øget mekanisk filtrering til at si affald fra vandet. Du kan endda skære en del af puden ud for at vikle den rundt om et svampefilter med en elastik eller et lynlås for at opnå ekstra kemisk filtrering. Når kulporerne er fyldt med forurenende stoffer, er aktivkulmediet ikke længere funktionelt og skal udskiftes.
Hvis du foretrækker genanvendelig kemisk filtrering, kan du i stedet købe et syntetisk adsorbent som Purigen. Polymergranulaterne leveres færdigpakket i en mediepose, klar til at absorbere organisk affald og tanniner. Når adsorptionsmidlet skifter farve fra råhvid til mørkebrun, er porerne i polymererne blevet mættede og skal renses. Følg producentens anvisninger for at fremstille en fortyndet blegemiddelopløsning, der brænder de organiske urenheder af, så Purigen-posen kan genbruges igen.
Nogle typer filtermedier er designet til at målrette og filtrere specifikke kemikalier fra. For eksempel kan ammoniakspidser opstå, når balancen i akvariet er blevet forstyrret, f.eks. efter at have flyttet et akvarium, efter en strømafbrydelse eller efter grundig rengøring af akvariet. For at forhindre, at der opbygges giftige ammoniakniveauer, kan du forebyggende installere en ammoniakfilterpude for at absorbere ammoniakken og holde dine fisk i sikkerhed.
Hvis fosfatniveauet er for højt i dit akvarium, kan det føre til algevækst og skade dine fisks sundhed. Prøv at bruge et fosfatmedieunderlag for at holde fosfatniveauet under kontrol, så algerne ikke kan udnytte det. Når du holder levende akvarieplanter, anbefaler nogle artikler om beplantede akvarier at holde ca. 0,5-2,0 ppm fosfat for sund plantevækst, så du må ikke fjerne for meget fosfat, ellers kan du se gulning og brunfarvning af bladene.
Kulstof-, ammoniak- og fosfatpuder til kemisk filtrering
Ofte stillede spørgsmål om filtermedier
I hvilken rækkefølge skal jeg sætte akvariefiltermedierne? Der er mange måder at lægge filtermedierne i lag i dit filter på, så dette er vores generelle forslag. Det første skridt er at kigge i manualen og finde ud af, i hvilken retning vandet strømmer gennem filteret. Når vandet kommer ind i filtermediekurven, kan vi godt lide at bruge en grov svampepude som mekanisk filtrering for at blokere de største stykker snavs og forhindre dem i at komme ind i resten af filtermediet. Hvis du har brug for ammoniak- eller fosfatmediepuderne, kan du placere dem her, da puderne også tjener som mekanisk filtrering. Som et sidste mekanisk filtreringslag har du mulighed for at tilføje den fine poly-pude for at fange endnu mindre partikler, der flyder i vandet.
Det næste lag er den biologiske filtrering, så fyld mediebakkerne med biologiske medier. Endelig kan du vælge at bruge kemisk filtrering som aktivt kul eller Purigen helt til sidst, lige før vandet forlader filteret og kommer tilbage i akvariet. Det er ikke nødvendigt med alle disse produkter, men vi anbefaler at have mindst et lag grov mekanisk filtrering og derefter et lag biologisk filtrering, hvis du har plads.
Hvordan renser jeg et akvariefilter uden at dræbe bakterier? Fjern filtermedierne og skyl dem i gammelt akvarievand eller dechloreret vand for at fjerne eventuelle affaldsstoffer. Grove svampepuder er de mest beskidte og kan vrides kraftigt for at rense det så meget som muligt. Biomedier rummer gavnlige bakterier og bør røres forsigtigt rundt (ikke skrubbes) i vandet. Kemisk filtrering skal udskiftes helt, når den er brugt op (medmindre du bruger Purigen, som kan rengøres med fortyndet blegemiddel). Hyppigheden af filtervedligeholdelse afhænger af mange ting, f.eks. filterets størrelse, mængden af medie og mængden af foder, der tilføres akvariet. Som en tommelfingerregel anbefaler vi at indstille en kalenderpåmindelse om at rense dit filter hver 1-3. måned.
Placer løse medier (f.eks. aktivt kul og biomedier) i en filtermediepose for at gøre det nemmere at opbevare og flytte rundt på dem.
Hvor længe holder akvariefiltermedier? Genanvendelige filtermedier - som f.eks. grove svampepuder, bioringe og Purigen - kan holde i mange år, så længe de kan rengøres tilstrækkeligt, så de ikke forringes i deres funktionalitet. Fine polypuder bør kasseres, når de bliver brune i farven, og vandet ikke kan bevæge sig lige så let gennem dem. Den eneste måde at se, om kemisk filtrering som aktivt kul, ammoniakmediepuder og fosfatpuder er brugt, er ved at måle vandet. Hvis du har tanniner eller mærkelige lugte i vandet, og det aktive kul ikke længere fjerner dem, er det på tide at udskifte det. Hvis du måler ammoniak eller overskydende fosfat i vandet, er de kemiske mediepuder sandsynligvis mættede og fungerer ikke længere.
Har jeg brug for kul i mit akvariefilter? Da aktivt kul (og de fleste kemiske filtre) er engangsartikler og ikke kan genbruges, gemmer vi det gerne til særlige tilfælde, hvor vi ved, at der er forurenende stoffer eller tanniner, som vi ønsker at fjerne. Hvis du forbereder dig på et akvariefotoshoot, kan du vælge at bruge kul for at sikre, at vandet er ekstremt klart. De fleste hobbyfolk bruger dog ikke kulstof på daglig basis, fordi det bliver udtømt så hurtigt, og resultaterne kan være midlertidige.
Lær hvordan du opgraderer dit akvariefilter med filtermedier i fire nemme trin for at tage din akvariefiltrering til det næste niveau.
